En lillebitte bog på 117 sider er det helt rigtige, når man har brækket et håndled.Det er en novellesamling, som er skrevet i et stramt,komprimeret og smukt sprog. Denne novellesamling beviser, at 'less is more'. At der ikke er nogen grund til at bruge mange ord, når det kan fortælles så klart og præcist, som i denne lille fine bog.
Annie Saumont (født i 1927)har udgivet mere end tyve novellesamlinger og kaldes i Frankrig for novellens mester. Annie Saumont ser det andre ikke ser. Eller det de ikke vil se. Hverdagens små katastrofer, vanviddet der lurer bag trivialiteterne, og hun er en mester i at skildre de uforudsete sprækker der brat opstår i tilværelsens glatte overflade.
Den første novelle handler om en drengeklasse, som skal fotograferes. Det er under anden verdenskrig, og drengene bruger forklæder i skolen, som er meget praktiske til at dække det fattige tøj og jødestjernerne, så derfor er det en mindre katastrofe at vise sig uden uniformen. En anden novelle handler om en kvinde, som bliver jaloux, fordi manden hver dag kommer hjem og dufter af lavendel. Samtidig begynder han at lave den dejligste og velduftende mad. Det viser sig nu, at det ikke er en elskerinde men mandens morlil, som er flyttet ind.
Reserver her
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar