tirsdag den 8. december 2009

Sinkeklassen

Jeg er en stor fan af Bent Hallers forfatterskab - han er en forfatter, der spænder utroligt bredt og som altid har noget at sige sine læsere. Mange af hans bøger kan læses med lige stort udbytte af børn og voksne, og de er også rigtigt gode at læse højt af. En af mine favoritter (som ikke er børne- eller højtlæsningsegnet) er Sinkeklassen. Det er en dejlig bog om de ikke-for-kvikke-børn i en skoleklasse i årene lige efter anden verdenskrig. Som altid hos Haller er der stor sympati for de udstødte og jeg nød i den grad beskrivelse af børnenes liv. Det er livsbekræftende læsning på trods af alvoren i situationen.
Stor litteratur på få sider - læs den og nyd det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar