torsdag den 17. juni 2010

Tim Weiner - Cia - Fra den kolde krig til krigen mod terror


Skæg og blå briller er fundamentalt spændende - der er næppe noget der sætter gang i fantasien og de gode røverhistorier som hemmeligholdelse, og spionage lever i sagens natur et liv i skjul. Det er blandt andet derfor historier fra virkelighedens efterretningstjenester fascinerer. Weiners bog er en gennemgang af CIAs historie efter 2 verdenskrig - og hvis bogen står til troende har organisationen mildest talt ikke lykkedes med meget. Jeg sad tilbage med et overordnet indtryk af gennemgribende inkompetence og dårlig politisk ledelse, og samtidig med en undren over om det mon virkeligt kunne stå så galt til som Weiner beskriver. Som firmahistorie er det under alle omstændigheder alt andet end et skønmaleri. Til gengæld skriver Weiner medrivende og veldisponeret, så jeg læste bogen som en spændingsroman. Hvad enten historierne er sande eller ej, er det en svært underholdende omgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar